Régis Jauffret er en fransk forfatter. Han er kendt for sine meget små noveller med banale, hverdagsagtige historier. Hans romaner har fantasier om vanvid, udnyttelse og sex som faste bestanddele. Værkerne krydres af en undertiden pervers humor, og han leger bevidst med illusionen om, at litteraturen skulle gengive virkeligheden. Han lader sig gerne inspirere af tildragelser fra det virkelige liv og er derfor løbet ind i sagsanlæg og negativ kritik, men har også modtaget litterære priser.

Volden og underkastelsen rammer ofte kvinder som i Histoire d’amour (1998) og kulminerer i Claustria, (2012) inspireret af en virkelig hændelse, hvor en østrigsk mand holdt sin datter indespærret i årevis og udsatte hende for voldtægt. Asiles de fous (2005) handler om et brud i et helt almindeligt forhold, hvor alle taler som vanvittige i munden på hinanden, så enhver sammenhæng forsvinder. I Lacrimosa (2008), som forfatteren selv siger er selvbiografisk, udveksler en mand breve med kæresten, der har begået selvmord. I romanen Sévère (2010), der bruger et reelt mord som stof, kommer morderen til at fremstå som offer, og forfatteren understreger fiktionens mulighed for at fortælle en anden sandhed: ”I denne bog dykker jeg ned i en forbrydelse. Jeg forfalsker den. Jeg er romanforfatter, jeg lyver som en morder.”

Microfictions (2018, Prix Goncourts novellepris) består af 500 novellelignende tekster, hver på to sider, bittesmå, gerne humoristiske historier, der vender op og ned på det, man tror om virkeligheden (”Kafka. – Jeg har faktisk kendt ham. Franz Kafka var et stort svin, som kun tænkte på sin egen posthume berømmelse”). Forfatteren har fulgt successen op med endnu et bind, Microfictions 2022.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig