Régence

Régence, La Régence, formynderregeringen i Frankrig 1715-23 under den mindreårige Ludvig 15., da regeringsmagten udøvedes af Philippe d'Orléans.

Faktaboks

etymologi:
Ordet régence er fransk for 'regentskab', af middelalderlatin regentia, afledt af regere 'styre, lede'.

Régence-stil

Régence-stil er navnet på den stilretning i Frankrig, der fulgte efter barokken og især udfoldedes under La Régence. I møbel- og interiørkunsten kendetegnes den ved lette, svungne former og lyse farver. Træ afløste marmor som dekorativt materiale. Det repræsentative udtryk erstattedes i bygningskunsten af intimere former, bl.a. i privatpalæer, hôtels, af fx Germain Boffrand og G.-M. Oppenord. En fremtrædende billedhugger og møbelsnedker var Charles Cressent.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig