Rådsrepublikken i Bayern

Rådsrepublikken i Bayern, rådsrepublik udråbt i München 7.4.1919 af det revolutionære arbejderråd. Mens den SPD-ledede regering flygtede, erklærede rådsregeringen undtagelsestilstand, nedsatte revolutionstribunaler, dekreterede socialisering af presse og miner og oprettede en rød hær. Rådsstyret blev blodigt nedkæmpet, da rigsværnstropper, domineret af højreorienterede frikorps den 1. maj rykkede ind i München og sikrede SPD-regeringens tilbagevenden.

I sin første fase var rådsrepublikken domineret af revolutionære sværmere, intellektuelle og digtere som Ernst Toller, der en overgang var administrativ leder af den røde hær uden at iværksætte egentlige kamphandlinger. Senere blev ledelsen overtaget af professionelle kommunistiske funktionærer, der gik anderledes radikalt til værks. Desuden forekom vilkårlige overgreb, bl.a. drabene på medlemmer af det antisemitiske Thuleselskab.

Adolf Hitler var i begyndelsen menigt medlem af rådsrepublikkens soldaterråd, men stillede sig til rådighed som agent for dens radikalt-nationalistiske modstandere. Blandt de frikorps, der invaderede byen, sås for første gang i bybilledet hagekors på uniformer og kampvogne. Fordi en række fremtrædende repræsentanter for rådsrepublikken i både dens første og anden fase var af jødisk oprindelse, kunne Hitler i sin senere agitation i München med betydelig effekt sætte lighedstegn mellem jøder og rød terror.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig