Château Frontenac, Quebec, opført i 1890'erne.

.

Québec.

.

Québec er hovedstad i provinsen Québec, Canada; byen har en citybefolkning på 517.000, mens der i metropolområdet er 766.000 indbyggere (2011). Byen, der blev grundlagt i 1608 og er landets ældste, voksede op på og omkring klippen Cap Diamant på det sted i Saint Lawrence River, hvor floden snævrer ind mod vest (opstrøms). Den strategiske beliggenhed — af Churchill betegnet som "Gibraltar of North America" — gjorde tidligt Québec til en vigtig fæstningsby og et transitsted for udvekslingen af varer og migranter mellem Europa og Nordamerika. Havnevirksomheden er stadig vigtig, men i dag kendes byen som det politiske, kulturelle og gejstlige centrum for det fransktalende og romerskkatolske Canada.

Den gamle by, der af en næsten 5 km lang mur adskilles i en nedre del (Basse-Ville) og en øvre (Haute-Ville), er en stor turistattraktion med talrige seværdigheder, bl.a. byens vartegn, hotelslottet Château Frontenac, og det stjerneformede fæstningsanlæg La Citadelle, hjemsted for Canadas 22. regiment. Museer og kirker er rigt repræsenteret, fx Musée de la Civilisation, Musée du Québec, Église Notre-Dame-des-Victoires og Basilique Notre-Dame. Hertil kommer det katolske uddannelseskompleks Séminaire de Québec, som tidligere rummede bl.a. Université Laval. Universitetets hovedafdeling, med plads til ca. 25.000 studerende, ligger nu i Sainte-Foy, hvor der i lighed med Charlesbourg, Lévis og andre forstæder også findes en betydelig industri.

De omgivende naturområder benyttes om vinteren til skiløb, om sommeren til camping, jagt og fiskeri m.m. Et populært udflugtsmål er øen Île d'Orléans i St. Lawrence River og det nærliggende 83 m høje vandfald Montmorency. Forlystelseslivet markeres ved en række årlige kulturfestivaler, fx det berømte vinterkarneval.

Historie

Canada. Efter to måneders belejring af Québec, franskmændenes hovedstad i Nordamerika, besejrede briterne under general James Wolfe den 13. september 1759 franskmændene under general Montcalm. På stikket er 12 timers begivenheder fastlåst i et øjeblik: Briterne erobrer om natten en sti (nederst tv.), der fører op til the Plains of Abraham og bringer uset 4000 elitesoldater med artilleri i land og op på sletten. Slaget mellem de to lige store hære blev afgjort på et kvarter; blandt de faldne var begge generaler.

.

I 1608 anlagde franskmændene under Samuel de Champlain en befæstning ved en af huron -indianernes landsbyer. Den udviklede sig til en vigtig pelshandelsstation, som i den engelsk-franske konkurrence om Nordamerika flere gange blev forsøgt indtaget af englænderne. Efter den britiske erobring i 1759 kom byen ved fredsslutningen efter Den Fransk-indianske Krig i 1763 på britiske hænder. Under Den Amerikanske Revolution belejrede amerikanske oprørere 1775-76 forgæves den strategisk vigtige by, hvorfra briterne kontrollerede begge sider af St. Lawrence River. 1791 blev den gjort til hovedstad i Lower Canada, den senere Québecprovins, og byen var i 1864 sæde for de forhandlinger, der i 1867 førte til oprettelsen af Canada. Ved to konferencer i Québec i 1943 og 1944 førte USA og Storbritannien forhandlinger om de allieredes invasionsplaner og krigsførelsen i Vesteuropa.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig