Queen Elizabeth Islands er en øgruppe i det nordligste Canada på ca. 390.000 km2, heraf størstedelen på øerne Ellesmere, Devon, Axel Heiberg, Melville og Bathurst.
Faktaboks
- Etymologi
-
Øgruppen er opkaldt efter den britiske dronning Elizabeth 2.
Bortset fra nogle få inuitbebyggelser og vejrstationer er øerne ubeboede. Den militære flyveplads Alert på nordspidsen af Ellesmere er verdens nordligste permanente bosættelse. Klimaet er polart, og terrænet præget af iskapper, gletsjere og golde bjerglandskaber. Dyrelivet findes hovedsagelig i dalstrøg og på smeltevandssletter dækket af tundra.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.