Quebracho-blanco

Stammen er lige og cirkulær i tværsnit ligesom grenene. Den kan nå en diameter på 30-80 cm og indeholder en farveløs latex.

Kerneveddet er mørkebrunt-lyserødt, hvilket giver en skarp kontrast til splintveddet, der er gult-lyserødt. Teksturen er fin og strukturen er ofte med modvækst; glans er moderat-medium. Veddet siges at have en behagelig lugt, men der er ingen karakteristisk smag eller aroma.

Tømmeret er tungt, hårdt, fleksibelt, modstandsdygtigt og dets naturlige holdbarhed er rapporteret som meget stor, især når det ikke er i jordkontakt, og hvis det er beskyttet mod elementerne. Quebracho-blanco-veddet er moderat permeabelt og har en høj tilbageholdelse af olie- og vandbaserede konserveringsmidler, hvilket giver den en modstandsdygtighed over for imprægnering.

Det er moderat svært at lagre udendørs under åben himmel og tørrer med en moderat hastighed. Let kastning og moderat vindskævhed kan forekomme i tykt materiale. Ovntørring af stykker over 40 mm er rapporteret at være meget vanskelig, og langsom tørring anbefales.

Det er ret nemt at forarbejde og får en god finish. Tømmer af god kvalitet bruges til byggeri, almindeligt tømrerarbejde, drejebænkarbejde, værktøjshåndtag, legetøj, trægulvklodser mm. Savning af denne art er efter sigende rimelig; bearbejdning er vanskelig på grund af dets hårdhed, og forstærkede skæreværktøjer anbefales. Både høvling og boreegenskaber er rimelige. Det er vanskeligt at sømme, men limningsegenskaberne er fair. Det tager godt mod efterbehandling, og poleringsegenskaberne er fai. Quebracho-blanco kan bøjes med gode resultater

Quebracho-blanco er blevet foreslået som en erstatning for ask (Fraxinus excelsior) eller hickory (Carya spp.) til værktøjshåndtag. I situationer, hvor styrke er vigtig, kan den erstatte sukkerløn (Acer saccharum) eller bøg (Fagus sylvatica).

Tømmeret bruges også til at fremstille trækul, herunder aktivt kul.

Træet har længe været brugt af de indfødte folk i Sydamerika, hovedsageligt som lægeplante til behandling af feber. Det dyrkes normalt ikke, men indsamles fra naturen. Træet har en smuk form og er dyrkningsværdigt som prydplante. Barken af quebracho-blanco indeholder indolalkaloider (inklusive yohimbin) og tanniner. Det giver en bitter, astringerende tonic, der stimulerer kredsløbet, åndedrættet og kønsorganerne, sænker feber og afslapper spasmer. Det tages internt i behandlingen af astma, bronkitis, emfysem og febersygdomme. Den skal dog anvendes med forsigtighed, da den i overdosis kan forårsage kvalme og opkastning. Den astringerende virkning gør den til en nyttig ekstern applikation på sår og forbrændinger. Barken høstes efter behov og bruges frisk eller kan tørres til senere brug. Denne bark er underlagt lovmæssige restriktioner i nogle lande. Barken og bladene er også rige på tannin og har været anvendt til garvning. Desuden kan der fra barken udvindes et gult farvestof.

For høje doser kan være giftige. Det nyskårne tømmer og saft af Aspidosperma-arter forårsager irritation af øjne, næse og hals samt generel utilpashed. Savsmuldet giver ved kontakt med tynd hud en lokal svie og blæredannelse med generelle symptomer på muskelsvaghed og kramper, svedtendens, mundtørhed og besvimelse. Når tømmeret er helt tørt, mister det sin toksicitet, medmindre der bruges slibemidler eller farvestoffer i organiske opløsningsmidler.

• singrønfamilien