Quanzhen, (kin. 'fuldstændig realisering'), daoistisk tradition, grundlagt af Wang Zhe (1112-70), angiveligt på basis af belæringer, han havde modtaget direkte fra de udødelige Lü Dongbin og Zhongli Quan. Quanzhen omfattede elementer fra både chanbuddhisme og kongfuzianisme, men fokuserede i øvrigt på de traditionelle daoistiske livsforlængende metoder af fysiologisk og meditativ karakter. Traditionens praksis havde et vist asketisk præg, og den indtog tidligt en position som den centrale form for klosterdaoisme. Quanzhendaoismen fik stor udbredelse i det nordlige Kina under mongolerherredømmet specielt som følge af de begunstigelser, der blev opnået hos Djengis Khan af Qiu Changchun (1148-1227), en af Wang Zhes disciple. Traditionens hovedsæde i Baiyun guan 'De hvide skyers kloster' i Beijing er i moderne tid et af de vigtigste centre for daoismen i Kina.