Qeqqata Kommunia

Qeqqata Kommunia, Qeqqata Kommune, grønlandsk kommune, 9432 indb. (2016), 115.500 km2. Den blev dannet ved kommunalreformen i Grønland 2009, hvor de to tidligere kommuner Maniitsoq Kommune og Sisimiut Kommune blev lagt sammen.

Faktaboks

areal:
115.500 km2 km²
indbyggertal:
9432 (2016)

Qeqqata Kommunia ligger i Vestgrønland – mod nord grænser den op til kommunen Qaasuitsup Kommunia, mod syd og øst til Kommuneqarfik Sermersooq. Der er to byer i kommunen: Sisimiut, som er Grønlands næststørste by, samt Maniitsoq, som er landets sjettestørste by. Herudover er der seks bygder i kommunen. Sisimiut er kommunens hovedby, og det er her, rådhuset ligger.

Byrådet består af 15 politikere. Kommunens seks bygder er repræsenteret i fire bygdebestyrelser, som tager stilling til lokale spørgsmål. To bygdebestyrelser er fælles for hver to bygder, mens Kangaamiut og Kangerlussuaq har sin egen.

Klima

Klimaet i kommunen er lavarktisk med temperaturer ned til minus 35 grader om vinteren og op til 20 grader om sommeren. Maniitsoq er kendt for sit kuperede terræn. Byen er bygget på flere øer, der er forbundet med broer. Derfor kaldes den i spøg for Grønlands Venedig. Sisimiut liger ud til kysten med et stort tilgængeligt bagland mod byens vartegn, fjeldet Nasaasaaq (tidl. også kendt som Kællingehætten). Derfor er byen kendt som et godt jagtterræn.

Mørketid

Qeqqata Kommunia gennemskæres af polarcirklen på 66° 33'39". Polarcirklen ligger syd for bygden Itilleq. Der er dog ikke mørketid i Qeqqata Kommunia. Grænsen for mørketid ligger nemlig lidt nord for polarcirklen, og grænsen for midnatssol ligger lidt syd for. Om vinteren omkring den 21. december når solen i den nordligst beliggende by, Sisimiut, lige op over horisonten, før den går ned igen. Til gengæld er der midnatssol mellem 3. juni og 11. juli.

Der er slædehunde i de af kommunens byer og bygder, som ligger nord for polarcirklen (Sisimiut, Sarfannguit, Itilleq og Kangerlussuaq), men ikke i de byer og bygder, der ligger syd for den.

Trafik

Havet omkring Qeqqata Kommunia er isfrit, også om vinteren, og derfor er der helårssejlads. Der er lufthavne til fastvingede fly i både Sisimiut og Maniitsoq. I bygden Kangerlussuaq ligger Grønlands største lufthavn, Kangerlussuaq Lufthavn. Den blev etableret af det amerikanske flyvevåben under 2. Verdenskrig under navnet Bluie West Eight. Den blev overdraget til Hjemmestyret i 1992 og fungerer i dag som den centrale atlantlufthavn i Grønland. Det er her langt de fleste fly mellem Danmark og Grønland letter og lander. Lufthavnen er anlagt ved bunden af en 180 km. lang fjord. Det har stor betydning for vejret, som er meget stabilt i Kangerlussuaq i forhold til andre lufthavne i Grønland. Lufthavnen beskæftiger mange af indbyggerne i bygden Kangerlussuaq. Det har gjort den til Grønlands største bygd med den højeste indkomst pr. indbygger.

Erhverv

Hovederhvervene i kommunen er fiskeri og fangst. I Sisimiut ligger Royal Greenlands største fiskefabrik i Grønland, og også Maniitsoq har to fiskefabrikker. Der fiskes både kystnært og havgående fra kommunen, især efter rejser, krabber og torsk, og også efter laks og hellefisk. Desuden drives der fangst på hvalros, sæler og hvidhvaler samt andre hvaler. I 2015 blev der indhandlet for knap 127 mio. kr.

Det selvstyreejede forsyningsselskab KNI har sit hovedkvarter i Sisimiut.

Turisme er også et erhverv, som kommunen satser på, blandt andet i form af krydstogtskibe, hvalsafari, hundeslædeture, vandreture og fisketurisme. Qeqqata Kommunia, der har Vestgrønlands højeste fjelde, er desuden centrum for Grønlands heliski-turisme. Især terrænet omkring Maniitsoq og bygden Kangaamiut er et populært alpint terræn.

Qeqqata Kommunia har flere områder med stort potentiale for vandkraft. De to største er beliggende nordøst for Maniitsoq ved Tasersiaq og Majoqqaq. Grundfjeldet ved Maniitsoq og Kangerlussuaq er rigt på mineraler, og der er flere potentielle mineprojekter i kommunen.

Uddannelse

Der er i alt ti skoler i Qeqqata Kommunia; en skole i hver af de seks bygder, en skole i Maniitsoq og to skoler i Sisimiut samt en friskole. I Maniitsoq ligger efterskolen Maniitsup Efterskolia og i Sisimiut højskolen Knud Rasmussens højskole. I Sisimiut ligger et gymnasium og Tech College Greenland, KTI (står for Kalaallit Nunaanni Teknikimik Ilinniarfik), hvor man kan uddanne sig inden for bygge- og anlægssektoren og råstofbranchen. Sisimiut huser desuden den arktiske ingeniøruddannelse Artek samt nationaldragtskolen Kalaallisuuliornermik Ilinniarfik og sprogskolen Oqaatsinik Pikkorissarfik. I Maniitsoq ligger fiskeindustriskolen ATI (Aalisakkanik Tuniassiornermut Ilinniarfik).

Kulturliv

I Sisimiut finder man kulturhuset Taseralik, der arrangerer kunstudstillinger, koncerter, teaterforestillinger og biograffilm. Hver by har et lokalmuseum. Sisimiut Museum er desuden specialmuseum for handel, søfart og industri.

Historie

Sisimiut blev grundlagt på sin nuværende placering som kolonien Holsteinsborg i 1764. Byen blev en af vestkystens første industribyer.

Maniitsoq, der bar det danske navn Sukkertoppen, blev oprindelig anlagt i 1755 af købmanden Anders Olsen ved den nuværende bygd Kangaamiut. Navnet fik den efter en fjeldformation, som hollænderne kaldte Zuykerbrood. Sukkertoppen blev på grund af mulighederne for hvalfangst flyttet til sin nuværende placering i 1782.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig