Qasigiannguit

Artikelstart

Qasigiannguit, Christianshåb, (efter Christian 6.), by ved Disko Bugt i Vestgrønland 1115 indb. (2016). Byen var hovedby i den tidligere Qasigiannguit Kommune, der efter kommunalreformen i Grønland 2009 indgår i Qaasuitsup Kommunia.

Faktaboks

Etymologi
Qasigiannguit er grønlandsk og betyder 'de små spættede sæler'.

Byen har et fastlandspræget klima med kolde vintre og ret milde og tørre somre. Hyppigt optræder kraftige fønvinde, og Qasigiannguit blev allerede i 1700-t. flyttet fra en placering på den anden side af bugten pga. stormskader.

Bygden blev anlagt 1734 af Jacob Severin. Det gamle Våningshus står stadig som Grønlands ældste hus. Qasigiannguit var et ret stillestående sted indtil 1950, da de rige rejefelter i Disko Bugt satte en kraftig udvikling i gang.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig