Qajaq (den grønlandske kajak)

Qajaq (grønlandsk for kajak) er sammen med anorak (grønlansk anoraq) og iglo (grønlandsk illu) nogle af de få inuitiske ord, der har vundet international indpas i vores globale sprog. Kajakken er en opfindelse, der i Grønland har fulgt de tidligste beboere af landet. Arkæologiske spor efter den grønlandske kajak er gjort på den forhistoriske boplads Qajaa så tidligt som i Saqqaq-kulturen. Udover at have været brugt i Grønland, har den inuitiske qajaq været et afgørende jagtredskab for inuit i det øvrige arktiske Nordamerika.

I forhistorisk og historisk tid i Grønland blev kajakken brugt ved fangst, og (drenge)børn lærte at holde balancen på et særligt, aflangt balancebræt, der imiterede kajakkens rundede bund. Ude i det grønlandske landskab kan man samtidig være heldig at opdage en stenrække formet som en qajaq, da fortidens børn også i fjeldene eller ved stranden legede og øvede deres harpun-kast fra netop en stensat qajaq.

I nutidens Grønland ses den traditionelle ‘qajaq’ stadig i bybilledet, hvor den fortsat bruges til fangst, men også til de årlige kajakstævner. Til rekreativ havsejlads blandt isfjeldene (enten af lokale eller turister) ses de mere solide havkajakker af glasfiber dog efterhånden oftere.