Qaasuitsup Kommunia, Qaasuitsup Kommune, den nordligste grønlandske kommune, 17.008 indb. (2016), 661.000 km2. Opstod ved kommunalreformen i Grønland 2009 ved sammenlægningen af otte kommuner.

Faktaboks

Areal
661.000 km2 km²
Indbyggertal
17.008 (2016)

Qaasuitsup Kommunia er arealmæssigt verdens største kommune. Størstedelen af kommunens areal er dog dækket af Indlandsisen. Kommunen grænser op til Qeqqata Kommunia mod syd, Kommuneqarfik Sermersooq og Grønlands Nationalpark mod øst.

Ilulissat er hovedbyen i kommunen. Det er her, rådhuset ligger. Herudover er der syv andre byer i kommunen – én for hver af de tidligere kommuner, samt 31 bygder. Otte af byrådets 21 medlemmer er geografiske repræsentanter, så alle områder er sikret repræsentation. Bygderne har bygdebestyrelser, som kan tage stilling til lokale spørgsmål. Der er i alt 14 bygdebestyrelser i kommunen. 11 af disse bygdebestyrelser er fælles for to eller flere bygder fra samme område, mens tre af dem er enkelt-bygdebestyrelser.

Qaasuitsup Kommunia samlede otte kommuner i 2009:
Kangaatsiaq
Aasiaat
Qasigiannguit
Ilulissat
Qeqertarsuaq
Upernavik
Uummannaq
Qaanaaq

Befolkningen i Qaasuitsup Kommunia lever i høj grad geografisk spredt. Kommunen er større end hele Frankrig – fra den nordligste bygd Siorapaluk til byen Aasiaat i syd er der mere end 1500 km. i fugleflugt. Når havet om vinteren fryser til, er det kun via luftvejene, at man kan komme fra en by til en anden.

I 2018 skal kommunen deles i to. 81% af befolkningen stemte i 2014 for deling. De to nye kommuner får navnene Avannaata Kommunia ('den nordlige kommune') og Kommune Qeqertalik ('kommunen med øerne'). Det blev afgjort ved en konkurrence blandt kommunens borgere i sommeren 2017. Kommune Qeqertalik omfatter byerne Kangaatsiaq, Aasiaat, Qasigiannguit og Qeqertarsuaq. og Avannaata Kommunia omfatter Ilulissat, Upernavik, Uummannaq og Qaanaaq.

Klima

Der findes tre forskellige former for arktiske klimazoner i Qaasuitsup Kommunia: højarktis, hvor temperaturen i juli ikke overskrider 5 grader, og lavarktisk indland og lavarktisk kystzone, hvor temperaturen i juli er 5-10 grader.

Trafik

Arctic Umiaq Lines kystpassagerskib sejler til Ilulissat mellem april og januar. Desuden sejler rederierne Disko Line og Royal Arctic Bygdeservice i regionen i løbet af foråret, sommeren og efteråret, så længe det er muligt for isdækket. Resten af året foregår rejser med fly og helikoptere. Der er lufthavne til fastvingede fly i Ilulissat, Upernavik, Aasiaat, Qaarsut og Qaanaaq.

Mørketid

Mørketiden i kommunen varierer mellem 25 dage (i Kangaatsiaq) og 99 dage (i Qaanaaq). Da hele kommunen ligger over polarcirklen er det slædehundeområde, og der findes slædehunde i alle byer og bygder. Til gengæld er det ikke tilladt at have andre former for hunde. I de fleste byer er hundene samlet på særlige hundeområder uden for byen.

Erhverv

Hovederhvervet i Qaasuitsup Kommunia er fiskeri. Det kystnære fiskeri foregår især med langliner efter hellefisk. Grønlands største fiskerivirksomhed Royal Greenland har fem fabrikker og syv indhandlingsanlæg i kommunen, som foruden hellefisk indhandler krabber, rejer, stenbiderrogn, torsk og andre fisk. I 2015 blev der i kommunen indhandlet for 614 millioner kroner.

Ilulissat og Disko Bugt hører til Grønlands helt store turistcentre, og turisme i form af hundeslædeture, krydstogter, hvalsafari, nordlys og bygdebesøg er noget, som kommunen satser meget på. Det firestjernede hotel og konferencecenter Hotel Arctic i Ilulissat huser mange af turisterne.

Isfjorden Kangia ved Ilulissat er udpeget som verdensarvsområde af Unesco. Gletsjeren Sermeq Kujalleq i bunden af fjorden sender 70 mio t. is ud i Disko Bugt i døgnet. Mange af isfjeldene er så store, at de strander på en banke ud for byen. Sermeq Kujalleq er verdens hurtigste gletsjer og en af de mest produktive. Derfor er Kangia blevet symbolet på klimaforandringer med mange besøg af prominente udenlandske politikere. Også ved Uummannaq finder man en produktiv gletsjer, der ligeledes hedder Sermeq Kujalleq, og som sender mange isfjelde ud i Baffinbugten.

Uddannelse

Der er 41 folkeskoler i Qaasuitsup Kommunia og en efterskole i Qaasigiannguit. Nordgrønlands Gymnasium ligger i Aasiaat og har årligt ca. 90 studenter. I Ilulissat finder man Grønlands socialpædagogiske seminarium, SPS.

Kulturliv

Nordgrønlands første seminarium i Ilulissat fungerer i dag som museum for Knud Rasmussen, byens historie og Sermermiut – den store boplads ved isfjorden. Byen har også et kunstmuseum og kulturhuset Sermermiut. Derudover er der lokalmuseer i Qaanaaq, Upernavik, Uummannaq Qeqertarsuaq, Qasigiannguit og Aasiaat.

Historie

Knud Rasmussen blev født i Ilulissat og satte et tydeligt aftryk på Nordgrønlands historie, da han anlagde en handelsstation i Thule i 1910. Området er desuden præget af handel med de hollandske hvalfangere i 1600-tallet, og der er tegn efter nordboernes tilstedeværelse så højt mod nord som Upernavik.

Upernavik blev grundlagt som koloni i 1772, men var for længst beboet af inuitter. Kolonimagten etablerede sig i Uummannaq i 1761. Ilulissat blev grundlagt af købmanden Jacob Severin i 1741, og kolonien fik navn efter ham – Jakobshavn. Qeqertarsuaq blev anlagt som hvalfangerloge i 1773 under navnet Godhavn. Aasiaat havde bebyggelse længe inden kolonien Egedesminde blev grundlagt i 1959, og i 1763 flyttet til Aasiaats nuværende placering. Qasigiannguit blev anlagt 1734 af Jacob Severin, og flyttet til den nuværende placering i 1763. Den udviklede sig for alvor i takt med rejefiskeriet i 1950’erne. Kangaatsiaq har som den eneste af kommunens byer ikke været en koloni. Den har været beboet længe, før den i 1986 fik status af at være by. Det gør den til Grønlands yngste by.

Befolkningen i det oprindelige Thule blev tvangsflyttet til Qaanaaq i 1953 på grund af anlæggelsen af den amerikanske luftbase Thule Air Base.

På den nordlige del af øen Qeqertarsuaq lå der frem til 1972 en kulmineby, Qullissat, der havde sin egen kommune, Vaigat. Da minen lukkede, flyttede en stor del af beboerne til Ilulissat, hvor en bydel i dag stadig bærer vidnesbyrd om Qullissats eksistens.

Kommentarer (2)

skrev Helene Brochmann

Qaasuitsup Kommunia findes ikke længere, da den 1. januar 2018 blev opdelt i to - Avannaata Kommunia og Kommune Qeqertalik.

skrev Marie Bilde

Kære Helene Brochmann.
Tak for din kommentar. I den kommende tid skal lex.dk rekruttere en lang række fagansvarlige forskere, der skal opdatere leksikonets mange artikler. Så snart vi får knyttet en fagansvarlig til kategorien "Grønlandske kommuner" bliver alle artiklerne ajourført.
Venlig hilsen
Marie Bilde, udviklingsredaktør

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig