Q-værdi - egenfrekvens, eng. quality factor, kvalitetsmål for en elektrisk svingningskreds eller en mekanisk oscillator defineret som forholdet mellem kredsens eller oscillatorens energiindhold og det energitab, der forekommer i en svingningsperiode. En svingningskreds med selvinduktion L, cyklisk egenfrekvens ω0 og resistans R har en Q-værdi på ω0L/R. En høj Q-værdi betyder, dels at systemet kan svinge uforstyrret i mange perioder, dels at en svag, ydre kraft fremkalder store udsving ved resonans, især når kraftens frekvens ligger meget tæt på systemets egenfrekvens.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.