Q, q (bogstav)

Artikelstart

Q, q er det 17. bogstav i alfabetet.

Romerne overtog tegnet Q med lydværdien /kw/ fra det græske koppa, ϙ, der stammer fra det fønikiske bogstav qof. På latin og de fleste andre europæiske sprog bruges bogstavet kun i forbindelsen qu-/qv-, modsat fx grønlandsk Qeqertarsuaq (Godhavn), samt ved translitteration fra andre alfabeter, fx arabisk Aqaba. Bogstavet bruges på dansk nu kun i fremmedord, fx quickstep, idet qu- som regel bevares i fremmedord fra engelsk, mens ord af latinsk oprindelse sædvanligvis har kv-, fx kvalitet.

Udtale

I dansk udtales q efter samme regler som k, dvs. som [k] i forlyd, fx qua, croquis, og ellers som [g], fx squash, bezique, petanque. Forbindelsen qu udtales [k] i ord fra fransk, fx enquete. Før retskrivningsreformen i 1889 blev lydforbindelsen [kv] i hjemlige ord oftest skrevet qv, fx Qvinde, beqvem, qvæle.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig