Pyrgi. Guldplade fra begyndelsen af 400-t. f.Kr. med etruskisk dedikationsindskrift (læses fra højre mod venstre). Første ord i tredje linje er UNIAL, genitiv af Uni, der svarer til den romerske gudinde Juno. Pladen er fundet i tempelområdet ved Pyrgi, Cerveteris havneby. Villa Giulia-museet i Rom.

Pyrgi er en antik bosættelse ca. 40 km nord for Rom. Den er en af Cerveteris tre havnebyer.

Faktaboks

Etymologi

gr. 'Pyrgoi'.

I Pyrgi lå en vigtig etruskisk helligdom, der var indviet til den etruskiske Uni og den fønikiske Astarte. Den blev ødelagt i 384 f.v.t. af Dionysios 1. fra Syracus. I 264 f.v.t. anlagde romerne her en militærkoloni. Der er udgravet to templer fra 500-460 f.v.t. med rig terrakottadekoration på taget. I et depot har man fundet tre guldtavler, to med etruskisk og en med fønikisk indskrift. Mod syd lå en anden helligdom, antagelig indviet til Apollon og Vei.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig