Pussy Riot i Frelserkirken i Moskva
"Jomfru Moder, Guds Moder, fjern Putin/fjern Putin, fjern Putin". Pussy Riots aktion i Frelserkirken i Moskva gjorde for alvor gruppen kendt - også uden for Ruslands grænser. Tre af medlemmerne blev efterfølgende idømt fængselsstraffe.
Pussy Riot i Frelserkirken i Moskva
Af /AP/Ritzau Scanpix.

Pussy Riot er en russisk feministisk og aktivistisk kunstgruppe, som blev dannet i Moskva i 2011. Gruppen er især berømt for sine aktioner rettet mod Vladimir Putins styre.

Pussy Riots værker er ofte aktioner, hvor gruppens medlemmer performer, råber, taler eller optræder som punkband. Deres faste kendetegn er korte kjoler, farvestrålende strømpebukser og balaklavaer: farvestrålende elefanthuer eller riot-huer med huller til øjne og mund.

Pussy Riot forbindes især med de tre kvindelige medlemmer Nadezjda Tolokonnikova (født 1989), Jeketarina Samutsevitj (født 1982) og Maria Alekhina (født 1988), der fik international opmærksomhed, efter at de blev arresteret i forbindelse med en af gruppens aktioner. For Pussy Riot er det dog en vigtig pointe, at alle kan tage del i deres aktiviteter: "Alle kan være Pussy Riot", som de siger.

Pussy Riot har i en længere periode refereret til Tolokonnikovas eksmand, Pyotr Verzilov (født 1987), som gruppens talsperson.

Pussy Rioys baggrund, metoder og inspiration

Pussy Riots kunstneriske metoder minder om de tidlige avantgardebevægelser, især dadaismen i starten af 1900-tallet, som var kendetegnet ved at være uhøjtidelig, anarkistisk og antiautoritær. Mange af dadaismens strategier blev videreført af punken i slutningen af 1970'erne, hvor vrøvleord, vulgært sprog, vilde farver og utraditionelle DIY-produkter som fx hjemmelavede musikinstrumenter blev vigtige elementer i punkernes æstetik, hvilket stadig præger Pussy Riots værker i dag. For eksempel er gruppens navn – der frit kan oversættes til fisseoprør – et hjemmelavet udtryk, der både tematiserer kvinders kønsdele og peger på et oprør, som skiller sig ud fra andre oprør ved at være båret frem af kvinder.

Aktionskunst

Pussy Riot-balaklava
Pussy Riot-medlemmet Olga Borisova iført en af de balaklavaer (elefanthuer), som Pussy Riot oftest er iført til deres performances og aktioner. Foto fra 2022.
Pussy Riot-balaklava
Af /AP/Ritzau Scanpix.

Pussy Riots aktioner bygger desuden videre på den politiske aktionskunst, der også voksede ud af avantgardebevægelserne. Især i 1960'erne og 1970'erne så man mange happenings, der ofte rejste politiske spørgsmål og altid insisterede på, at kunstens plads var ude i det offentlige rum frem for på museer og gallerier.

Præcis det samme ser man hos Pussy Riot i dag. Deres værker tager fat på feministiske og LGBTQIA+-relaterede spørgsmål, som strider imod Putins ekstremt heteronormative idealer, og omhandler også mere overordnede spørgsmål om menneskerettigheder, ytringsfrihed og senest Ukraines selvstændighed.

Æstetik

I lighed med de tidlige punkbevægelser dyrker Pussy Riot en æstetik, der peger i mange retninger: Deres korte kjoler giver både associationer til en antifeministisk objektificering af kvindekroppen, men er også forbundet med fjerdebølgefeminismens insisteren på at udtrykke sig selv og sin kønsidentitet, som man vil.

Deres farvestrålende strømpebukser peger på noget barnligt og gøgleragtigt. Og deres balaklavaer minder om den maske, som den kvindelige wrestling-karakter La Luchadora fra det amerikanske fjernsynsprogram WWE SmackDown, altid optræder i. Pussy Riots balaklavaer kan altså ses som en reference til en kvinde, der kæmper hårdt og brutalt på linje med mændene. Samtidig er balaklavaerne med til at anonymisere medlemmerne, der også altid optræder under pseudonym både i deres værker og i interviews.

Medlemmer

I dag er der omkring 10 medlemmer af Pussy Riot og derudover en gruppe på ca. 15 personer, der hjælper med at filme, redigere og offentliggøre optagelser af deres aktioner. Gruppen er de seneste år blevet mere fragmenteret, så en mindre gruppe af medlemmer kan lave en aktion ét sted, mens andre medlemmer laver en anden aktion et andet sted.

Udvalgte værker af Pussy Riot

Punk Prayer

Pussy Riot under retssagen i 2012
Pussy Riot-medlemmerne Nadezjda Tolokonnikova (tv.), Maria Alekhina (i midten) Jeketarina Samutsevitj (th.) i glasbur under retssagen mod dem i 2012 for "hooliganisme" og "religiøst had" efter deres aktion Punk Prayer.
Pussy Riot under retssagen i 2012
Af /EPA/Ritzau Scanpix.

Punk Prayer var en aktion, der fandt sted i Frelserkirken i Moskva i februar 2012, op til det russiske præsidentvalg. Her løb medlemmer af Pussy Riot ind i kirken og op til alteret, hvor de messede og sang en tekst, de havde skrevet til lejligheden. Deres fremførelse af teksten startede som en messelignende sang og udviklede sig undervejs til et mere og mere punket lydbillede.

Teksten blev fremført på russisk, men efter få dage kunne man på internettet finde adskillige oversættelser. Pussy Riots medlemmer sang bl.a. noget i retning af "Jomfru Moder, Guds Moder, fjern Putin/fjern Putin, fjern Putin" og "Lederen af KGB, deres øverste helgen/fører oprørere til fængslet under eskorte/for ikke at provokere Hans Hellighed/må kvinder elske og føde børn". Teksten var ment som en kritik af både Putin og Ruslands stærke sammenbinding af kirke og stat.

Efter aktionen blev de tre Pussy Riot-medlemmer Nadezjda Tolokonnikova, Jeketarina Samutsevitj og Maria Alekhina arresteret og anklaget for "hooliganisme" og "religiøst had". De blev hver idømt to års fængsel. Retssagen vakte kolossal opsigt, både i Rusland og internationalt. Efter mange protester lykkedes det i oktober 2012 Samutsevitj at få omstødt sin dom til en betinget dom med henvisning til, at hun kun havde opholdt sig ved alteret i 15 sekunder og hverken spillet, danset eller sunget. Dette vakte dog en del undren både nationalt og internationalt, og Amnesty International kritiserede dommen offentligt.

Tolokonnikova og Alekhina blev deporteret til strafarbejde i henholdsvis Mordovia og Perm, flere hundrede km fra deres familier i Moskva. Det lykkedes dog dem begge at opnå amnesti, og de blev løsladt i december 2013. Det dramatiske retslige efterspil var med til at gøre både Pussy Riot og Punk Prayer internationalt berømte og styrke den internationale modstand mod Putin.

Aktion ved VM i fodbold 2018

Pussy Riot på banen ved VM i fodbold
Under VM-finalen i fodbold i Moskva mellem Kroatien og Frankrig løb medlemmer af Pussy Riot på banen forklædt som politibetjente, bl.a. som protest mod Ruslands fængsling af politiske fanger.
Pussy Riot på banen ved VM i fodbold
Af /Shutterstock/Ritzau Scanpix.

I 2018 fandt verdensmesterskaberne i fodbold sted i Moskva. Under finalekampen mellem Frankrig og Kroatien løb Pyotr Verzilov sammen med tre kvindelige medlemmer af Pussy Riot ind på banen forklædt som politibetjente. Efterfølgende tog Pussy Riot ansvaret for aktionen på Twitter.

På Twitter citerede gruppen desuden et digt af den russiske digter, kunstner og performer Dmitri Aleksandrovitj Prigov (1940-2007). Prigovs digt skildrer forskellen mellem to slags politi, som han betegnede Den Himmelske og Den Jordiske Politibetjent, og som er henholdsvis en ægte beskytter af folket og en tjener for staten, der sætter folk i fængsel for at ytre sig negativt om den russiske regering.

Efter aktionen offentliggjorde Pussy Riot en video, hvor de fremsagde seks krav til den russiske regering:

  1. Løslad alle politiske fanger
  2. Hold op med at fængsle folk for at like ting på sociale medier
  3. Stop illegale arrestationer under demonstrationer
  4. Tillad politisk modstand
  5. Hold op med at fabrikere forbrydelser og fængsle folk uden grund
  6. Gør Den Jordiske Politimand til Den Himmelske Politimand.

Putin var til stede ved VM-finalen og overværede dermed, at Pussy Riot-medlemmerne blev pågrebet og i hast fjernet fra fodboldbanen. Aktionen fandt i øvrigt sted samme dag, som Putin havde mødtes med Donald Trump i Helsinki.

De fire Pussy Riot-medlemmer – Olga Kurachyova, Olga Pakhtusova, Veronika Nikulshima (født 1997) og Pyotr Verzilov – afsonede derefter 15 dages fængsel og fik forbud mod at møde op til sportsbegivenheder i tre år. Både dommen og løsladelsen af dem fik stor international opmærksomhed.

Mama, Don't Watch TV

Pussy Riot på Folkemødet
Pussy Riot har besøgt Danmark flere gange, bl.a. på Folkemødet i 2016, hvorfra dette billede stammer. Til venstre Nadezjda Tolokonnikova, i midten Pyotr Verzilov og til højre Sasha Klokova.
Pussy Riot på Folkemødet
Af /Ritzau Scanpix.

I december 2022, ti måneder efter Ruslands angreb på Ukraine, offentliggjorde Pussy Riot en ny sang, der blev sunget på russisk, men kendt under sin engelske titel Mama, Don't Watch TV. Sangens titel citerer en tilfangetaget russisk værnepligtig, der i en samtale med sin mor skulle have udtalt: "Mor, der er ingen nazister her. Lad være med at se fjernsyn."

Sangen blev fremført af de fire Pussy Riot-medlemmer Maria Alyokhina, Olga Borisova, Diana Burkot og Taso Plesner. Den blev offentliggjort sammen med et statement fra Pussy Riot, hvori de forlangte at få Putin ført for en international domstol og refererede til den russiske regering som "et terrorregime".

Optræden udenfor Rusland

Pussy Riot har flere gange optrådt i Danmark, bl.a. på Roskilde Festival i 2014, på Folkemødet på Bornholm i 2016, på Heartland Festival i 2018 og på SmukFest i 2019. I 2023 udstiller de på Louisiana.

Derudover har de optrådt i mange internationale sammenhænge. I 2015 medvirkede de i et afsnit af TV-serien House of Cards (sæson 3, afsnit 3). Under rulleteksterne til afsnittet afspilles Pussy Riots sang Don't Cry Genocide, som kritiserer amerikansk militarisme og brug af droneangreb.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig