Pushkar, by i Rajasthan i det nordlige Indien; 21.600 indb. (2011). Byen har smukke templer og er et vigtigt pilgrimsmål for hinduer, men den er især kendt for sit årlige, enorme og farverige kamel- og kvægmarked, der tiltrækker stammefolk fra hele Rajasthan og turister fra hele verden.