Puerto Rico (Uddannelse), Puerto Rico har eget uddannelsesvæsen, der er offentligt og gratis og med skolepligt for 6-16-årige. 19% søger private skoler, hvor undervisningssproget er engelsk, mens det i de offentlige skoler er spansk med obligatorisk engelskundervisning på alle niveauer. Uddannelsessystemet omfatter en børnehaveklasse fulgt af en seksårig grundskole og to treårige fortsættelsesniveauer. Der er fem universiteter, hvoraf fire er private (1998).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.