Pterobranchia, (af gr. pteron 'vinge, fjer' og branchion 'gælle'), dyrerække med ca. 20 nulevende arter, som lever på havbunden ned til ca. 600 m dybde. De tre slægter er de eneste overlevende repræsentanter for graptolitterne, som blomstrede i Ordovicium-Silur. De enkelte individer er millimeterstore, men Rhabdopleura danner kolonier med forgrenede, kitinøse rør, og Cephalodiscus afsondrer svampede strukturer, som kan nå en diameter på over 1 m og en tykkelse på op til 20 cm, omfattende tusindvis af individer.

Det enkelte individ har tre regioner og en stilk. Forkroppen består af en kort, trind stilkdel med et stort, fladt, cilieret organ, som fungerer som en slags krybesål. Mellemkroppen bærer munden og 2-18 fjergrenede tentakler med cilier, som benyttes til filtrering af fødepartikler fra vandet. Bagkroppen er sækformet og indeholder den U-formede tarm og kønsorganerne; bagtil løber den ud i en stilk, som hos Rhabdopleura står i forbindelse med koloniens andre individer, mens Cephalodiscus har knopskydning fra stilkens bageste spids; dens knopper frigøres, når de har nået et stadium, som ligner de voksne. Kolonierne er tvekønnede med hanlige og hunlige individer. De blommerige æg udvikles i moderindividets rør til cilierede larver eller små juveniler.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig