Giulio Cesare Procaccini. Den hellige Familie. Hvilen på flugten til Ægypten. Ca. 1613-15. Giulio Cesare Procaccini var maler og billedhugger og den betydeligste kunstner i familien. Han udførte et par skulpturer og en lang række malerier til kirker, især i Milano. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Procaccini, italiensk maler- og billedhuggerfamilie, der ca. 1550-1670 især virkede i Lombardiet som repræsentanter for modreformationens kunst.

Ercole d.æ. (1520-95) var maler i Bologna og Milano. Sønnerne Camillo (ca. 1551-1629) og Carlantonio (ca. 1571-ca. 1630) var malere og virkede overvejende i Milano ligesom deres bror Giulio Cesare (1574-1625), der var maler og billedhugger og den betydeligste kunstner i familien.

Giulio Cesare Procaccini udførte et par skulpturer og en lang række malerier til kirker, især i Milano, i domkirken fx 30 scener fra Carlo Borromeos liv og mirakler. Carlantonios søn Ercole d.y. (1605-75) var også maler.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig