Pribilof Islands, vulkansk øgruppe i Beringshavet ud for Alaska, USA. De to hovedøer, St. Paul (91 km2) og St. George (27 km2), har tilsammen 684 indb. (2000) af overvejende aleutisk herkomst. Om sommeren er øerne yngleplads for nordlig pelssæl (Callorhinus ursinus) og store kolonier af bl.a. alk, ride, lunde og skarv. Bestanden af pelssæler er reguleret og tæller ca. 1,5 mio. eksemplarer, hvoraf der årlig skydes næsten 60.000. Skindene er en vigtig indtægtskilde sammen med bl.a. fiskeri og turisme (flyforbindelse fra Anchorage).

Øerne blev i 1788 opdaget af Gavriil Pribylov (d. 1796) og var i russisk besiddelse til 1867, da USA købte Alaska.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig