Pressenævnets logo.
"Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet" skriver mange danske medier dagligt i tilknytning til nævnets logo.
Af /Byline: Pressenævnet.
Licens: CC BY 2.0

Pressenævnet er et klageorgan, hvor man bl.a. kan klage over mediernes manglende overholdelse af god presseskik.

Ingen kan give nævnet instrukser

Pressenævnet blev oprettet i 1992 med vedtagelsen af medieansvarsloven, jf. lovens § 41 og dermed som led i lovfæstelsen af generalklausulen om god presseskik i lovens § 34.

Pressenævnet er en uafhængig forvaltningsmyndighed, der er omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven. At Pressenævnet er en "uafhængig" forvaltningsmyndighed betyder, at nævnet ikke er undergivet instrukser fra nogen anden myndighed. Nævnets afgørelser kan heller ikke indbringes for en anden administrativ myndighed (jf. lovens § 50).

Pressenævnets sammensætning

Pressenævnet består af otte medlemmer og otte stedfortrædere (jf. lovens § 40, stk. 1 og 2). Forpersonen og næstforpersonen skal være jurister og beskikkes efter udtalelse fra Højesterets præsident. To medlemmer beskikkes efter udtalelse fra Dansk Journalistforbund. To medlemmer beskikkes efter udtalelser fra de redaktionelle ledelser i den trykte presse og radio og fjernsyn. De sidste to medlemmer beskikkes efter udtalelse fra Dansk Folkeoplysnings Samråd. Sidstnævnte medlemmer beskikkes som offentlighedens repræsentanter. Det tilsvarende gælder for stedfortræderne.

De konkrete sager behandles af fire medlemmer – et medlem fra hver kategori – således at der altid deltager 2 presserepræsentanter, en jurist og en offentlighedsrepræsentant i hver afgørelse.

Nævnets hovedopgaver

Pressenævnets hovedopgave er at tage stilling til, hvorvidt der er sket en offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. lovens § 43, stk. 1, nr. 1. Desuden er det Pressenævnets opgave at afgøre, om et massemedie efter lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle, herunder bestemme genmælets indhold, form og placering, jf. lovens § 43, stk. 1, nr. 2. Nævnet kan også bestemme, at et medie skal offentliggøre en af nævnets kendelser. Endvidere kan Pressenævnet påbyde sletning af oplysninger fra en offentligt tilgængelig informationsdatabase efter lov om massemediernes informationsdatabase.

Pressenævnet kan som sanktion alene udtale sin kritik eller sin alvorlige kritik. Pressenævnet kan således ikke fastslå strafansvar eller pålægge straf, ligesom Pressenævnet ikke kan pålægge et medie at svare erstatning eller godtgørelse. Pressenævnet kan heller ikke tage stilling til, om mediet har overholdt eventuelt egne etiske regler.

Pressenævnet kan både behandle sager efter klage eller af egen drift (§ 44, stk. 2).

En klager skal have en retslig interesse

En person, der ønsker at klage til Pressenævnet, skal i almindelighed have retlig interesse i det påklagede forhold (§ 43, stk. 2, nr. 2. modsætningsvist), men Pressenævnet vælger undertiden at behandle en klage, selv om klager ikke har den fornødne retlige interesse, hvis det påklagede forhold har stor samfundsmæssig interesse.

Nævnet kan alene behandle en sag af egen drift, hvis sagen er af væsentlig eller principiel betydning.

Man har i almindelighed retlig interesse, hvis man som person, organisation, virksomhed eller lignende direkte eller indirekte er omtalt i en artikel, en tv- eller radioudsendelse eller er afbildet på et fotografi eller på anden måde er identificeret i mediet.

Debat om nævnet

Mange medier deltager i en mærkningskampagne i den forstand, at følgende tekst fremgår af mediet og således at ordet "Pressenævnet" er skrevet ved hjælp af nævnets logo: "Vi tager ansvar og er tilmeldt Pressenævnet"; se illustrationen.

Pressenævnet blev i sin tid oprettet og lovfæstet for at imødekomme en kritik af pressen for unødigt at krænke privatlivets fred. Siden er Pressenævnet blevet kritiseret bl.a. for at være for tandløst, have for lang sagsbehandlingstid og for ikke at leve op til sit formål.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig