Faktaboks

Preben Kirkegaard

Jens Preben Kirkegaard

Født
8. januar 1913
Død
3. december 2002

Preben Kirkegaard var rektor for Danmarks Biblioteksskole i årene 1956-1983.

Preben Kirkegaard var bibliotekar ved folkebibliotekerne i Aarhus og Frederiksberg samt Universitetsbiblioteket fra 1934 til 1944 og overbibliotekar ved folkebibliotekerne i Holstebro fra 1945 til 1946 og i Vejle fra 1946 til 1956. I 1956 blev han udnævnt til rektor for den nyoprettede Danmarks Biblioteksskole, et hverv, som han bestred indtil 1983.

Under Preben Kirkegaards myndige ledelse udviklede bibliotekaruddannelsen sig fra at være hovedsageligt praksisbaseret og alene rettet mod danske folke- og forskningsbiblioteker, til at være akademisk funderet og rettet mod informationsarbejde såvel i den offentlige som i den private sektor.

Også i det internationale bibliotekssamarbejde ydede han en stor indsats, først og fremmest som præsident for den internationale biblioteksorganisation IFLA i perioden 1974-1979.

Preben Kirkegaard var i årene 1957-1980 medredaktør af det internationale tidsskrift LIBRI og skrev bl.a. Folkebiblioteker i Danmark (1948), der er oversat til fire sprog.

Preben Kirkegaard var aktiv med flugthjælp og illegal presse i modstandsbevægelsen som medlem af Ringen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig