Prækambrium (Prækambriums flora), De prækambriske organismer menes alle at have været vandlevende, og der har derfor ikke været nogen landflora. I den næstældste del af Prækambrium (Arkæikum) var livet sparsomt og udgjordes udelukkende af prokaryoter. De organismer, man har fundet i bl.a. stromatolitter og båndet jernmalm (se BIF), er trådformede mikroorganismer, som sandsynligvis er beslægtede med bakterier og cyanobakterier.

I løbet af den senere del af Prækambrium (Proterozoikum) skete der en kraftig udvikling af mange forskellige mikroorganismer, og de første eukaryote organismer udvikledes i Mellem Proterozoikum. De første alger, som optræder i den geologiske historie, er rødalger fra den senere del af Proterozoikum. Se også liv.

Læs mere om Prækambrium.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig