Artikelstart
Povls Kirke, Sankt Povls Kirke, Povlsker, kirke, beliggende på det sydlige Bornholm mellem Pedersker og Snogebæk, bygget i begyndelsen af 1200-tallet.
Den kullede kirke har romansk apsis, kor og skib af silurkalk med særegne detaljer. Dele af en efterreformatorisk kalkmaleriudsmykning er bevaret; en relieffigur i korbuen bærer runeindskrifterne "Paulus" og "Tue gjorde".
Det oprindelige anlæg står fuldstændig velbevaret, bortset fra en forlængelse af skibet i 1871. Et sakristi af bindingsværk mod nord er fra ca. 1775. Mod øst står kirkens klokketårn for sig selv, øverst i bindingsværk.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.