Faktaboks

Poul Holm
Født
6. marts 1955

Poul Holm, f. 6.3.1955, dansk historiker, 2006-08 rektor for Roskilde Universitetscenter (RUC). Poul Holm har været ansat ved Aalborg Universitetscenter, Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg og Center for Maritim og Regional Historie. I 2000 blev han professor ved Syddansk Universitet. Poul Holm var tillige formand for Statens Humanistiske Forskningsråd 2001-05. I forbindelse med den nye universitetsstruktur blev han ansat som rektor for RUC for en femårig periode som den første ikke-valgte rektor, og han lovede i sin programerklæring gennemgribende ændringer. Dette resulterede i en udbredt kritik fra såvel de studerende som kolleger. Allerede i 2008 opsagde han sin stilling som rektor for at blive akademisk direktør og professor ved Trinity College i Dublin.

Poul Holms forskning har koncentreret sig om maritim historie, og han har bl.a. skrevet disputatsen Kystfolk. Kontakter og Sammenhænge over Kattegat og Skagerrak 1550-1914 (1991).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig