Faktaboks

Poul Agger
Født
15. maj 1936

Poul Agger, f. 15.5.1936, dansk maler, grafiker og billedhugger. Elev af Mogens Andersen, medstifter af Sommerudstillingen 1961 og medlem af Grønningen fra 1969.

Poul Aggers motiver kredser om hovedet som barnligt-primitivt grundsymbol. Hans fabulerende billedverden af plante-, dyre- og menneskevæsener folder sig ofte ud i spændingen mellem dunkle og lysende farver.

Poul Agger har udført udsmykningsopgaver i Brande (gavlmalerier 1968), til Københavns Universitet (1976) og Middelfart Gymnasium (1985). Fra 1987 har han også arbejdet med stentøjsskulpturer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig