Faktaboks

Poul Schierbeck

Poul Julius Ouscher Schierbeck

Født
8. juni 1888
Død
9. februar 1949

Poul Schierbeck, Poul Julius Ouscher Schierbeck, 8.6.1888-9.2.1949, dansk komponist, elev af Carl Nielsen og fra 1931 lærer ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Fra 1916 til sin død var Poul Schierbeck organist ved Skovshoved Kirke.

Schierbeck var en dygtig instrumentator, hvis musik i en franskklingende elegance forenede træk fra Carl Nielsen med dennes og Thomas Laubs folkelige sang. Han skrev sange, bl.a. cyklussen Den kinesiske Fløjte (1919) og I Danmark er jeg født (1927), kantater, kammer- og orkestermusik og operaen Fête galante (1931).

Poul Schierbeck skrev musik til Carl Th. Dreyers film Vredens Dag (1943), ligesom hans efterladte kompositioner blev brugt i Ordet (1955).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig