Potjomkin var et slagskib i den russiske Sortehavsflåde. Skibets besætning på ca. 700 mand gjorde mytteri i juni 1905 pga. dårlig forplejning.

Faktaboks

Også kendt som

På russisk Knjaz Potjomkin Tavritjeskij 'Fyrst Potjomkin af Taurien'

Opstanden skal ses på baggrund af den generelle utilfredshed, der prægede Rusland i sommeren og efteråret 1905. Efter et kort ophold i Odesa endte opstanden med, at Potjomkins besætning overgav sig til de rumænske myndigheder i Constanta. En del valgte at blive i Rumænien, mens flere vendte tilbage til Rusland; syv blev henrettet og 56 idømtes fængselsstraffe.

Mytteriet er udødeliggjort af instruktøren Sergej M. Eisenstein i filmen Bronenosets Potjomkin (1925, på dansk Panserkrydseren Potemkin).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig