Portugal - teater

Artikelstart

Portugal - teater, Som grundlæggeren af teatret i Portugal betragtes dramatikeren Gil Vicente, hvis første stykke opførtes 1502. Det er dog sandsynligt, at der var en teateraktivitet i middelalderen, som Vicente byggede på. Han skabte en dramatisk tradition snarere end et egentligt teater. Vicentes model synes at have holdt sig levende længe i konkurrence med spanske og især italienske trupper. I 1700-t. udgjorde António José da Silvas (1705-39) marionetteater en forbigående fornyelse, men først i 1836 under romantikken blev der på Almeida Garretts initiativ oprettet en egentlig nationalscene. Efter diktaturet 1926-74 har både det etablerede og det alternative teater oplevet en mærkbar opblomstring, som også er synlig i en vækst i antallet af teatre.

Læs mere om Portugal.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig