Portugal - musik (Folkemusik), Gamle musiktraditioner har holdt sig spillevende på landet. Den traditionelle balladesang (romanceiro) er en af de ældste og vigtigste genrer. Bemærkelsesværdig er også kvindernes flerstemmige sang. De vigtigste traditionelle instrumenter er guitar, sækkepibe, enhåndsfløjte, tværfløjte, concertina, tromme og div. slagtøj; i ensembler kan man også træffe violin, klarinet og harmonika. Ved religiøse fester spiller lokale blæsekapeller i slutningen af 1900-t. en vigtig rolle. Portugal har omkring 200 (1999) såkaldte folkloregrupper spredt over hele landet, og folkemusikken har haft indflydelse på byernes populærmusik, herunder den nye socialkritiske sang.

Gå til artiklen Portugal - musik eller læs om Portugal generelt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig