Portugal - litteratur

Portugal - litteratur, De ældste kunstnerisk udformede tekster går tilbage til 1200-t.s begyndelse. Det er trubadurviser på det galicisk-portugisiske fællessprog. Omkring 2000 viser af ca. 200 trubadurer er bevaret i tre visebøger (cancioneiros), som også rummer en Arte de Trovar (Kunsten at gøre vers) om de forskellige visegenrer.

Mens trubaduren i kærlighedsballaderne (cantigas de amor) efter provencalsk forbillede erklærer en uopnåelig frue sin kærlighed, låner han i den lokale traditions "kæresteviser" (cantigas de amigo) stemme til en ung piges længsel efter kæresten, der er borte.

Denne længsel (saudade) udtrykkes i dialog med en fortrolig og i en elegant minimalistisk struktur, domineret af parallelisme og alternerende gentagelser. Skæmte- og smædeviserne udspringer typisk af en bestemt situation og kan for eftertiden sjældent opbyde kærestevisernes fascinerende friskhed. Adskillige trubadurer kendes ved navn, således galicerne Joam Airas og Martin Codax og kong Dinis af Portugal (1279-1325), og for en enkelt (Codax) findes nedskrevne noder.

Fra ca. 1400 fremstår prosaen med større tyngde, dyrket af fx Duarte, der var konge 1433-38, hvis Leal Conselheiro (Den loyale rådgiver) indeholder moralske og psykologiske refleksioner. Inden for historieskrivningen træder Fernão Lopes frem. Den sene middelalders redondilha-lyrik (fem- og syvstavelsesvers), der i tematik og motiver afslører påvirkninger fra den italienske renæssance, er repræsenteret i det store samleværk Cancioneiro Geral (Den almene visebog, 1516). Her optræder ca. 300 portugisiske og spanske digtere, og her begynder en tid med litterær tosprogethed.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig