Portugal - geografi

Landskabet udgøres overvejende af lavland; kun ca. 12% af landet ligger i højder over 700 meter. Floden Tejo (spansk Tajo) deler landet i en nordlig, bjergrig del og en sydlig med overvejende blidt kuperet terræn.

Bjergene ligger hovedsagelig langs grænsen ind mod Spanien; højden på bjergene er generelt faldende fra nord mod syd og fra øst mod vest. Højeste bjerg på det portugisiske fastland er Torre da Estrela (1993 meter) i bjergkæden Serra da Estrela.

Undergrunden i Portugal består overvejende af granit, sandsten, gnejs og skifer. Grundfjeldet fra den hercyniske foldning blev i Tertiær udsat for brud og forskydninger, som førte til dannelsen af de bjergkæder og dalsænkninger, der stort set kendetegner landskabet i dag. Beliggenheden ved en tektonisk aktiv zone har udsat landet for jordskælv, værst i 1755, da Lissabon blev ødelagt, og ca. 40.000 mennesker omkom.

I bjergegnene udspringer et væld af floder, der næsten alle har deres udløb i Atlanterhavet, blandt andet Mondego, Vouga, Sado og Zêzere. Portugals største floder, Tejo, Douro, Minho og Guadiana, har imidlertid alle deres udspring i Spanien. Floddalene løber parallelt med bjergkæderne og er mange steder opdyrket, fx omkring Douro og Mondego, hvor der dyrkes vin. Dæmninger over floderne sørger flere steder for, at vandkraften bliver udnyttet til elfremstilling.

Kysten er præget af flade sandstrande, der enkelte steder afbrydes af stejle klippeformationer, fx ved Kap da Roca og Kap Espichel henholdsvist vest og syd for Lissabon og Kap Sankt Vincent på Algarvekysten. Kun ganske få steder findes der naturlige beskyttede havne. De vigtigste er Lissabon og Setúbal. Portos kommercielle havn Leixões er kunstigt anlagt ved udmundingen af floden Leça. I de mindre kystbyer har man traditionelt trukket bådene op på stranden.

Klimaet i Portugal varierer meget i betragtning af landets størrelse. Variationen er betinget af dels højdeforskellene, dels beliggenheden mellem det kølige Atlanterhav og Den Iberiske Halvøs kontinentale klima. Generelt har den nordvestlige del af landet tempereret klima, den sydlige del subtropisk klima, mens de indre østlige egne ofte har kontinentalt præget klima med markante udsving mellem vinter- og sommertemperaturer.

I Lissabon er gennemsnitstemperaturen i januar 11 °C og i juli 22 °C; årsnedbøren her er ca. 700 millimeter, men er højere mod nord (1150 millimeter i Porto) og lavere mod syd (415 millimeter i Sagres ved Kap São Vicente).

Den oprindelige iberiske befolkning er igennem tiderne blevet blandet med keltere, fønikiere, romere, arabere og 1500-tallets indførte afrikanske slaver. Migrationer har præget udviklingen i befolkningstallet: i 1820-1920 emigrerede over 1 million portugisere til Brasilien. Også Mozambique og Angola var mål for portugisisk emigration; i 1960'erne var emigrationen til især Frankrig, Tyskland og USA af et sådant omfang, at befolkningstallet i Portugal faldt med 300.000 til 8,6 millioner.

Siden er ca. 800.000 portugisere vendt tilbage fra de tidligere kolonier, hvilket på ny har øget befolkningstallet. Landets gennemsnitlige befolkningstæthed er 114 indbyggere pr. km², men den varierer stærkt fra den meget tyndtbefolkede Alentejoregion med kun 24,6 indbyggere pr. km² til de tætbefolkede kystområder, hvor befolkningstætheden ligger mellem 150 og 300 indbyggere pr. km².

Ca. 75% af befolkningen bor inden for en tredjedel af landets areal i et bredt bælte langs kysten fra Setúbal i syd til den spanske grænse i nord. I dette område finder man også landets største byer: hovedstaden Lissabon samt Porto, Guimarães, Coimbra og Braga. Portugal har længe været et af Europas mindst urbaniserede lande med en stor del af befolkningen bosat på landet.

Efter Portugals indtræden i EU i 1986 er der sket en markant modernisering af landets infrastruktur. Det har især givet sig udtryk i storstilede motorvejsanlæg, der via Spanien skal knytte landet tættere sammen med de øvrige EU-lande. EU's strukturfonde har også ydet støtte til opførelse af broer samt modernisering af havnefaciliteter og lufthavne.

Industri. Ca. 28% af den erhvervsaktive befolkning er beskæftiget inden for industrien, som bidrager med 28% af BNP (2004). Langt de fleste virksomheder ligger i kystområdet. Ca. ¹/₃ af industriens arbejdsstyrke er beskæftiget i tekstilindustri, men af afgørende økonomisk betydning er også den kemiske industri samt skofremstilling. Inden for transportområdet produceres bl.a. biler (VW, Ford), mens Sorefame AAB fremstiller togmateriel.

Fiskeri. Den portugisiske fiskerflåde bestod i 2004 af 10.000 fartøjer med en samlet tonnage på 113.000 bruttoregisterton med en årlig fangst på 221.000 ton. Traditionelt har fiskeri efter sardiner været af meget stor betydning også for beskæftigelsen på land.

I midten af 1990'erne udgjorde sardiner således mere end ¹/₃ af fangsten, hvoraf ca. 50% forarbejdes på konservesfabrikkerne og afsættes som eksport til især Italien, Spanien og Frankrig; den samlede mængde har dog været faldende. Herudover fanges der hestemakrel, blæksprutter, tun og kulmule.

Det portugisiske fiskeri har været i tilbagegang siden landets indtræden i EU. Portugal importerede i 2004 341.000 ton fisk og skaldyr, deriblandt store mængder tørret, saltet torskefisk, der overalt serveres som nationalretten bacalhau (klipfisk).

Landbrug og skovbrug. Landbruget beskæftiger sammen med skovbrug og fiskeri 12% af den erhvervsaktive del af befolkningen, men med forældede produktionsmetoder og ekstensiv drift er udbyttet beskedent og bidrager kun med 3,5% af BNP (2006); mere end halvdelen af de vigtigste fødevarer må importeres. Brugsstørrelserne varierer fra nord til syd. I nord findes hovedsagelig mindre familiebrug, mens den sydlige del af landet traditionelt har været drevet som storgodser (latifundier). Ca. ¹/₅ af det opdyrkede land kunstvandes.

De vigtigste afgrøder er vin og kork, andre afgrøder er hvede, i fugtigere egne majs, i kystområderne og langs floderne ris; desuden blandt andet rug, havre, kartofler, grøntsager, citrusfrugter, mandler, kastanjer og oliven. Der dyrkes vin på et samlet areal af op mod 400.000 ha, og vindistrikter findes i alle regioner. Mest kendt er portvinen fra Dourodalen, Vinho verde fra Minho og Dão og Bairrada fra henholdsvis Beira Alta og Beira Litoral. Portugal er verdens største korkproducent; største enkeltartikel er korkpropper til vinflasker.

Siden midten af 1970'erne er det hurtigtvoksende eukalyptustræ begyndt at spille en større rolle inden for det portugisiske skovbrug. Det bruges til både tømmer og papir- og cellulosefremstilling, men har haft uheldige følger for miljøet i form af forurening, og fordi grundvandsspejlet sænkes. Dertil kommer en øget hyppighed af omfattende skovbrande.

Minedrift. Portugal har en betydelig eksport af marmor. Stenen brydes i provinsen Alentejo omkring byerne Borba, Estremoz og Vila Viçosa. I europæisk sammenhæng er Portugal også førende inden for kobberudvinding. Det foregår ligeledes i Alentejo ved byen Neves Corvo. Mineraludvinding ved minedrift omfatter også forekomster af tin, wolfram, uran, guld, zink og kul.

Serviceerhverv og turisme. 57% af Portugals erhvervsaktive befolkning er beskæftiget inden for serviceerhvervene, der bidrager med 71% af BNP (2006). Indtjeninger fra turismen bidrager med 11% af BNP og beskæftiger 10% af befolkningen.

Turisme er især af økonomisk betydning på Algarvekysten og i Lissabon-regionen samt på Madeira. I 2005 besøgte knap 24 millioner turister Portugal, deraf mere end 15 millioner fra nabolandet Spanien.

Portugal er blandt de lande, der har fået betydelige midler fra EU's struktur- og samhørighedsfonde til modernisering af samfundet. Det gælder også landbruget, hvor der er sket en strukturrationalisering med blandt andet nedlæggelse af små bedrifter; Portugals landbrug har dog fortsat lav produktivitet i forhold til de øvrige EU-lande. Energiforsyningen er især baseret på import; 40% kommer fra landets mange vandkraftværker og 5% fra vindmøller (2006).

• Portugal