Portugal - økonomi

Under António de Oliveira Salazars styre 1932-68 førte Portugal en økonomisk politik, som var baseret på en høj grad af selvforsyning og fastholdelse af eksisterende sociale strukturer. Det førte til en svag økonomisk udvikling, som bl.a. resulterede i en betydelig emigration fra landet gennem 1960'erne. Efter revolutionen i 1974 blev store dele af økonomien nationaliseret af det stærkt venstreorienterede styre. Efter valget i 1976 kom en mere moderat socialistisk regering til magten under ledelse af Mário Soares. Økonomien blev gradvis struktureret til at fungere på markedsøkonomiske vilkår, og Portugal begyndte en stigende integration i de vesteuropæiske samarbejdsorganisationer. Efter en række turbulente år i begyndelsen af 1980'erne med store økonomiske problemer, hvor Portugal bl.a. måtte bede Den Internationale Valutafond, IMF, om finansiel støtte, blev landet i 1986 optaget som medlem af EF (EU). Det blev indledningen til et betydeligt økonomisk opsving med høje vækstrater, men også høj inflation og stadige underskud på betalingsbalancen. Opsvinget varede til begyndelsen af 1990'erne, hvorefter en periode med svagere vækst satte ind, hvilket ikke mindst skyldtes, at den økonomiske politik blev strammet for at gøre Portugal i stand til at opfylde kravene for deltagelse i Den Økonomiske og Monetære Union, ØMU'en, inden for EU. Finanspolitikken skulle sikre, at kravene til de offentlige finanser blev opfyldt, mens pengepolitikken blev underlagt målsætningen om at holde valutaen, escudos, fast over for ECU, efter at Portugal i 1992 tilmeldte sig EU-landenes valutariske samarbejde, EMS.

Siden midten af 1990'erne er den økonomiske politik i stigende udstrækning blevet koordineret i henhold til EU-landenes overordnede målsætning om økonomisk stabilitet. I 1999 indtrådte Portugal i ØMU'en, og i 2002 blev escudos udskiftet med euro. Landet har i en periode draget fordel af tilskud fra EU's fonde og har desuden pga. det lave lønniveau modtaget udenlandske investeringer. I løbet af sin EU-medlemsperiode har Portugal øget sin produktion pr. indbygger fra det halve til tre fjerdedele af EU's gennemsnit. Endnu i slutningen af 1990'erne var den økonomiske vækst noget højere end gennemsnittet for euro-området, og arbejdsløsheden var i 2000 faldet til 4%, men fra 2001 faldt tempoet betydeligt og var i 2003 endda negativt, hvilket i kombination med store offentlige udgifter og en betydelig skatteunddragelse førte til, at Portugal overskred sin målsætning for underskuddet på de offentlige budgetter i sit langsigtede stabilitetsprogram, ligesom den offentlige gæld i 2005 oversteg EU's grænse på 60%. Også arbejdsløsheden steg og nåede 7,6% i 2005. Portugals vanskeligheder med at modernisere lavtlønsøkonomien kan tilskrives det lave uddannelsesniveau; landet har desuden Vesteuropas mest ulige indkomstfordeling.

Portugal handler overvejende med EU-lande, især Spanien, Tyskland og Frankrig. Der er store underskud på de eksterne balancer. Danmarks eksport til Portugal var 6620 millioner kroner i 2005. Importen derfra var 2106 millioner kroner.