Portsmouthtraktaten, traktat, underskrevet 5.9.1905, der afsluttede den Russisk-japanske Krig 1904-05. Forhandlingerne foregik i Portsmouth, New Hampshire med præsident Theodore Roosevelt som mægler. Traktaten anerkendte Japans interesser i Korea og overlod Sydmanchuriets jernbane samt det sydlige Sakhalin til Japan. Efter folkelige protester mod aftalen gik den japanske regering af.