Portalegre, by i Portugal 230 km NØ for Lissabon; 15.800 indb. (2004), 24.800 i hele kommunen. Den er hovedstad for det 6065 km2 store distrikt af samme navn med 127.000 indb. (2001) og for den tidligere provins Alto Alentejo, der efter Portugals inddeling i statistiske regioner indgår i regionen Alentejo.

Portalegre ligger på de vestlige skråninger af bjergkæden Serra de São Mamede, der danner grænse mod Spanien. Byen, der er kendt for håndvævede gobeliner og tidligere havde silkemanufaktur, er i dag centrum for handel med områdets landbrugsprodukter, kork og tekstiler. Hele området er dog generelt præget af tilbagegang og affolkning.

Byen er gammel, men dens oprindelse er dunkel, og der er først sikre vidnesbyrd fra 1200-t.'s midte. 1511 fik den egentlig bystatus, og 1550 blev den bispesæde.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig