Porta Westfalica

Porta Westfalica, tysk by og dal syd for Minden 50 km sydvest for Hannover i den tyske delstaten Nordrhein-Westfalen; 35.100 indb. (2010).

Porta Westfalica, der blev grundlagt som administrativ by i 1973 ved sammenlægning af 15 sogne, har møbel-, elektro-, kunststof- og metalindustri samt fremstilling af maskiner. I omegnen brydes jernmalm.

Ved Porta Westfalica ligger det monumentale 88 m høje Kaiser-Wilhelm-Denkmal, der blev bygget 1892-96.

Dalen, der er floden Wesers gennembrudsdal mellem Wiehengebirge og Wesergebirge, er dannet, ved at floden har eroderet sig ned i underlaget i samme takt, som det omliggende landskab tektonisk har hævet sig. Den derved dannede forbindelsesvej mellem områderne nord og syd for bjergene har haft stor kulturel betydning.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig