Port Royal, første franske koloni i Nordamerika, i dag Annapolis Royal i Nova Scotia-provinsen i Canada. Kolonien blev anlagt i 1605 og blev snart genstand for den engelsk-franske rivalisering i Nordamerika. Byen blev ødelagt i 1613 af engelske styrker og derpå genopbygget af tilflyttere fra Skotland, men 1632 kom den atter under Frankrig. Da briterne på ny erobrede byen i 1710, blev den omdøbt til Annapolis Royal; da koloniadministrationen i 1749 blev flyttet til Halifax, mistede byen sin politiske betydning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.