Porcupine Tree, britisk rockband dannet i 1987 i Hemel Hempstead af Steven Wilson (f. 1967), guitar og sang. Fra 1993 bestod gruppen desuden af Richard Barbieri, keyboard, Colin Edwin, bas, og Chris Maitland, trommer; Maitland blev 2002 erstattet af Gavin Harrison, trommer. Porcupine Tree er reelt Wilsons band; han er komponist og sangskriver og frontfigur. Musikken er en virtuos kombination af psykedelisk musik, progressiv rock iblandet heavy metal-elementer, bl.a. inspireret af Pink Floyd og symfonisk rock fra 1970'erne. Gruppen har en omfattende produktion bag sig; af album kan nævnes Up The Downstair (1993), Deadwing (2005), Fear Of A Blank Planet (2007) og The Incident (2009).

Officiel website

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig