Artikelstart
Ponta Delgada, hovedstad og største by på Azorerne, ligger på sydsiden af øen São Miguel; 20.100 indb. (2001), 65.900 i hele kommunen.
Byen har ærkebispesæde og universitet (grundlagt 1975). Af økonomisk betydning er især den store udskibningshavn samt forarbejdning af tobak og sukker.
I de senere år har byen befæstet sin førerposition gennem en rivende udvikling, hvor der bl.a. satses på øget turisme ved omfattende infrastrukturel udbygning langs kystlinjen.
Ponta Delgada fik bystatus i 1546 og er dermed en af de ældste byer på Azorerne.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.