Pompidougruppen

Pompidougruppen, europæisk samarbejdsgruppe på regeringsniveau, dannet 1971 på initiativ af den franske præsident Georges Pompidou med det formål at udvikle en koordineret narkotikapolitik mellem medlemslandene.

Faktaboks

også kendt som:

Pompidou Group

Gruppen bestod oprindelig af Frankrig, Belgien, Tyskland, Italien, Luxembourg, Holland og Storbritannien, men i 1980 blev Pompidougruppen indlemmet under den mellemstatslige samarbejdsorganisation Europarådet, og i 2012 består den af 36 medlemslande.

Siden 1990 er der indledt teknisk samarbejde med en række central- og østeuropæiske lande, som ikke er medlemmer af Pompidougruppen, samt USA, Canada, Australien og Mexico, EU og Europa-Kommissionen. I 2006 blev der ligeledes indledt samarbejde med Algeriet, Marokko, Tunesien og Libanon.

Pompidougruppens hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig