Polytechnio-opstanden

Polytechnio-opstanden, studenteropstand i november 1973 på Polyteknisk Læreanstalt (gr. Polytechnio) i Athen mod militærjuntaen (se Oberstkuppet).

Studenterne besatte Polytechnio og opfordrede gennem radioudsendelser befolkningen til at omstyrte juntaen. Natten mellem den 16. og 17. november brød tanks barrikaderne på Polytechnio; mindst 30 blev dræbt, og hundredvis blev såret. Opstanden førte til intern splittelse i militærjuntaen og afsættelse af præsident Georgios Papadopoulos.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig