Pluto

Pluto. Plutos overflade er meget varieret. Gamle kraterdækkede områder veksler med lyse sletter af frosset kvælstof, som det store 'hjerte' på billedet (farveforskellene er overdrevne). Foto af rumsonden New Horizons. Kilde: NASA

.

Pluto. Norgay- og Hillary-bjergkæderne består formentlig af frosset vand, og de højeste toppe rejser sig mere end 3 kilometer over overfladen. Atmosfæren omkring Pluto er meget tynd, men tydeligt lagdelt. Foto af rumsonden New Horizons. Kilde: NASA

.

Pluto. Da Pluto endnu ikke er blevet besøgt af rumsonder, kendes kun få detaljer om dens opbygning og overflade. Dette billede, taget i 1994 i en afstand af 4,4 mia. km af Hubble-teleskopet, viser Pluto (tv.) sammen med dens måne, Charon.

.

Pluto, dværgplanet i Solsystemet med en radius på kun 1185 km.

Faktaboks

etymologi:
Pluto er opkaldt efter Pluton.

Plutos bane er stærkt elliptisk, så afstanden til Solen varierer fra 29,7 til 49,5 au (astronomisk enhed). Det gør, at Pluto kan komme nærmere Solen end Neptun; således var Neptun 1979-99 længere fra Solen end Pluto, hvilket den vil blive igen i 2227. Selvom Plutos og Neptuns baner krydser hinanden hvert 124. år, er der ingen fare for, at de to himmellegemer vil støde sammen. Deres omløbstider er nemlig pga. baneresonans låst i forholdet 3:2, hvilket holder dem langt fra hinanden. Pluto blev opdaget i 1930 af Clyde Tombaugh. Den er ikke synlig fra Jorden med det blotte øje, men kræver et forholdsvist stort teleskop for at kunne ses.

Egenskaber
middelafstand til Jorden 39,5294 au
omløbstid (siderisk) 248,54 år
banens hældning 17,148°
banens excentricitet 0,2482
rotationsperiode 6,3872 d
antal måner 5
aksehældning 122,46°
diameter ved ækvator 2370 km
fladtrykthed 0,0
masse 1,29·1022 kg
middeldensitet 2,03 g/cm3
tyngdeacceleration ved ækvator 0,4 m/s2
undvigelseshastighed ved ækvator 1,1 km/s
magnetisk moment ?

Banens store excentricitet og dens store hældning (17,1°) i forhold til ekliptika er atypisk og har tidligere givet anledning til forskellige teorier om Plutos oprindelse. Nu klassificeres dværgplaneten som et medlem af Kuiperbæltet.

Plutos største måne, Charon, befinder sig kun 19.640 km fra Pluto og har en radius på 603 km, så der er nærmest tale om en dobbeltplanet. Charon og Pluto vender altid den samme side mod hinanden - de har bunden rotation, og de kredser om et fælles tyngdepunkt med en peroide på godt 6 døgn. Derudover har Pluto fire små måner: Styx, Nix, Kerberos og Hydra.

Plutos overflade er dækket af nitrogen-is med små mængder af methan-is og kulilte. Der er observeret methan i Plutos meget tynde atmosfære; atmosfæretrykket er under 1/100.000 af Jordens. Charons mindre tyngdekraft kan formentlig ikke holde på en atmosfære. Temperaturen på Plutos overflade er omkring 44 K (ca. −229 °C).

NASAs rumsonde New Horizons passerede Pluto den 14. juli 2015. Det afslørede en langt mere kompleks verden end man havde regnet med, f.eks. findes der områder med høje bjerge, en enorm lys slette af kvælstof og kulilte på den side, som vender væk fra Charon, og hvor der er tegn på gletsjere og en meget ung, kraterfri overflade. Det var en stor overraskelse, at geologien på Pluto er så varieret, og at der til stadighed foregår for eksempel kryovulkanisme. Flere data og billeder fra New Horizons vil blive transmitteret indtil november 2016, og mange flere opdagelser er utvivlsomt i vente.

Pluto blev tidligere regnet for Solsystemets niende planet. I 2006 vedtog den Internationale Astronomiske Union en ny definition af ordet planet, der medfører, at Pluto ikke længere regnes for en planet. I stedet for henregnes den til klassen af dværgplaneter. Klassifikationen er imidlertid kontroversiel, eftersom Jorden heller ikke ville leve op til kriterierne for planetstatus, hvis den befandt sig i Plutos bane.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig