Plumeria, frangipani, planteslægt med ca. 21 arter af træer og buske i singrønfamilien, hjemmehørende i tropisk Amerika. Flere arter dyrkes som prydplanter, bl.a. rød plumeria, Plumeria rubra, et op til 5 m højt træ med tykke, kødede grene og indtil 45 cm lange blade. De iøjnefaldende, duftende blomster er røde, orange, gule eller hvide.