Plejaderne

Plejaderne. Stjernerne i Plejaderne er forholdsvis unge, og resterne af den interstellare gas- og støvsky, de blev dannet af, kan tydeligt ses som en lysende blå tåge. Tågen lyser med reflekteret lys fra stjernerne, og farven skyldes, at blåt lys spredes mere effektivt af de interstellare støvpartikler. Stjernehobens klareste stjerne, Alcyone, ses nær midten. Fotografiet er optaget med teleskop; strålerne, der udgår fra stjernerne, og ringene omkring dem er optiske fænomener, som opstår i teleskopet.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Artikelstart

Plejaderne, (afledt af gr. pleias 'flerhed'), Syvstjernen, åben stjernehob i stjernebilledet Tyren. Med det blotte øje kan seks stjerner ses (under gunstige omstændigheder op til ti), mens astronomiske teleskoper viser ca. 700 stjerner i hoben. Den blev dannet for ca. 100 mio. år siden og befinder sig 415 lysår fra Jorden. Hobens klareste stjerne er Alcyone med størrelsesklassen 2,9. I antikken angav Plejadernes heliakiske opgang i maj høstens og sommerens begyndelse, mens nedgangen i november angav vinterens begyndelse og dermed pløjning, udsæd og skibsfartens ophør. Andre kulturer har på lignende vis brugt Plejaderne som kalender. Se også stjernebilleder.

Mytologi

Plejaderne optræder som stjernebillede hos Homer. Ifølge digteren Hesiod er de i græsk mytologi syv døtre af Atlas og Pleione. Under det næsten enslydende navn peleiaderne 'duerne' indgår de i myten om den store Orion, som jagede flokken, der kun undslap ved at blive forvandlet af Zeus og sat op på stjernehimlen (se katasterisme). Navnene på de enkelte stjernepiger går tilbage til den græske digter Aratos fra Soloi.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig