Plejaden, (fransk la Pléiade 'Syvstjernen'), gruppe af syv franske digtere, dannet ca. 1545 med det program at forny fransk poesi ved at erstatte de middelalderlige faste digtformer med en fri efterligning af antikkens genrer.
De åbnede poesiens porte for de personlige følelser og for maleriske beskrivelser af natur og samfund. Gruppens leder var tidens digterfyrste, Pierre de Ronsard, mens Joachim du Bellay formulerede dens program i et skelsættende essay, Défense et illustration de la langue française (1549, Det franske sprogs forsvar og forskønnelse).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.