Eksempel på Plantin Antikva.

Plantin er et skriftsnit, der oprindeligt blev skabt omkring 1567 af den franske stempelskærer Robert Granjon (1545-1588), der arbejdede i Claude Garamonds skriftstøberi i Paris. Ved Garamonds død i 1561 overgik skriftmatricerne til den fransk-hollandske bogtrykker Christophe Plantin i Amsterdam. Sent i 1800-tallet blev den også støbt i Hamburg af Genzsch & Heyses skriftstøberi.

Skriftstil

Eksempel på Plantin Antikva.

Der er tale om en stadig populær Antikva, udviklet på basis af renæssanceskriften Garamond, men mere barok i stilen. Den har kun svag kontrast mellem hår- og grundstreger, men et skråt tryk i alle rundinger. Skriften viderefører renæssanceskrifternes uafsluttede bue i bogstav P.

Skriften blev lanceret i Danmark i 1905 af xylograf F. Hendriksen. Den havde en betydelig udbredelse i de nordiske lande frem til 2. Verdenskrig; særligt efter Monotypes relancering af skriften til blysats i 1913. Den produceres i dag som digital font af mange skriftbureauer, bl.a. Adobe.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • Eli Reimer og Henrik Borkvig: Skriften vort vigtigste værktøj. Forlaget Grafisk Litteratur, 2003.
  • Ejnar Philip, Erik Ellegaard Frederiksen og Henry Thejls: Skriftatlas for bogvenner. Forening for Boghaandværk, 1959.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig