Pjotr Kapitsa

Faktaboks

Pjotr Kapitsa
født:
9. juli 1894
død:
8. april 1984

Pjotr Kapitsa, 9.7.1894-8.4.1984, russisk fysiker, uddannet i Skt. Petersborg under A. Ioffe. Kapitsa kom i 1921 til Cavendish Laboratory i Cambridge, England, hvor han arbejdede hos Ernest Rutherford. I 1931 udnævntes han til leder af det nyindrettede Mond-laboratorium i Cambridge, som han gjorde til et førende centrum for forskning i stoffers egenskaber i meget stærke magnetfelter og ved meget lave temperaturer.

Efter et sommerophold i sit hjemland i 1934 fik han af de sovjetiske myndigheder forbud mod at rejse tilbage til England og det blev pålagt ham at opbygge et nyt eksperimentalfysisk institut i Moskva. Her forskede han bl.a. i egenskaber ved flydende helium og opdagede derved superfluiditeten i 1938. For sine omfattende arbejder inden for lavtemperaturfysikken fik han i 1978 nobelprisen i fysik.

I 1946 faldt Kapitsa i unåde og blev fjernet fra instituttet efter en magtkamp med Lavrentij Berija. I nogle år forskede han privat sammen med sønnen Sergej i mikrobølge- og plasmafysik; denne forskning fortsatte ved instituttet, efter at han blev genindsat som leder i 1954. I 1965 fik Kapitsa tilladelse til at rejse til København for at modtage Niels Bohr-medaljen; det var hans første besøg uden for Østblokken siden 1934. I årene derefter var han ofte i Vesten, hvor han modtog æresdoktorgrader og andre hædersbevisninger.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig