Pjerrot

Pjerrot, teaterfigur med tilknytning til commedia dell'arte og pantomime.

Faktaboks

etymologi:
Navnet Pjerrot kommer af fransk Pierrot, diminutiv af personnavnet Pierre.

Pjerrot kendetegnes ved sit enfoldige væsen, sin løse hvide dragt, sit hvidsminkede ansigt, sin blodrøde mund og sin skaldede isse.

En commedia dell'arte-tjener ved navn Pedrolino optræder i slutningen af 1500-t. og i bl.a. Flaminio Scalas (d. 1620) scenarier (udgivet 1611).

Da Harlekinfiguren i 1600-t.s Frankrig fjernede sig fra rollen som den mere klodsede tjener, udviklede Pjerrotfiguren sig som denne type; en beslægtet karakter sås i Molières naive bondedreng Pierrot i stykket Dom Juan.

Pjerrotfiguren blev særdeles populær på de parisiske markeds- og boulevardscener. I begyndelsen af 1800-t. fik figuren en helt særlig status i pantomimerne på Théâtre des Funambules, hvor Jean-Gaspard Deburau skabte den komisk-melankolske Pjerrottype.

Under indflydelse fra engelsk pantomime fremkom i 1700-t. konstellationen af Harlekin som romantisk elsker over for Pjerrot som dummepeter, der er blevet den klassiske i den casortiske pantomime (se Casorti), der kom til Danmark 1800.

Her blev Pjerrot på især Pantomimeteatret i Tivoli af bl.a. Niels Henrik Volkersen udviklet til den folkekære godmodige klovn, i 1990'erne tilsat noget af det oprindelige anarki ved skuespilleren Morten Eisner (f. 1954).

Også på Dyrehavsbakken optræder siden midten af 1800-t. en Pjerrot, her som solist med gøglernumre, der navnlig er beregnet på et børnepublikum.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig