Pius 4., Giovanni Angelo Medici, 31.3.1499-9.12.1565, pave fra 1559. Pius 4. fik genindkaldt det suspenderede Tridentinerkoncil og gjorde meget for at føre dets reformer ud i livet. Han begunstigede en af modreformationens vigtigste skikkelser, Carlo Borromeo, som var hans nevø.