Piltdown-mennesket

Piltdown-mennesket, mennesketype beskrevet i 1912 på grundlag af nogle fossilrester fundet ved Piltdown i Sussex, England, og navngivet Eoanthropus dawsonii efter en af finderne, den britiske advokat og amatørgeolog Charles Dawson (d. 1916).

Piltdown-mennesket blev i næsten 40 år og især i Storbritannien tolket som en mulig stamform til nutidsmennesket. Efter flere fund af ganske anderledes byggede Australopithecus- og Homo-arter i Afrika blev Piltdown-mennesket betragtet med stadig større skepsis, og 1953-54 blev det endegyldigt afsløret som et svindelnummer.

Fundet var sammensat af et relativt nyt, sikkert arkæologisk opgravet menneskekranium, orangutangkæbe og -tænder samt muligvis en chimpansetand; alle slebet til og farvet, så de passede sammen. Sammen med "fossilet" var der blevet fundet dyrerester, som tydede på høj alder; også de var tilført fundstedet med overlæg.

Hvem den/de skyldige var, er aldrig blevet klarlagt med sikkerhed. Ud over Dawson har Pierre Teilhard de Chardin, som hjalp under de første udgravninger, og antropologen sir Arthur Keith (1866-1955), som kan have leveret knoglerne, været i søgelyset.

Fupnummerets sejlivethed skyldtes til dels, at fundet passede ind i det dengang accepterede og forud antagne mønster: Vore forfædre antoges at have haft en avanceret hjerne og fx primitivt tandsæt. Siden har talrige fund vist, at hjernens vækst er en sen udviklingstendens hos mennesket. Se også menneske.